Quantcast
Channel: Dessert – The Food Club
Viewing all articles
Browse latest Browse all 76

Sund regnbueis

$
0
0

regnbueis

På en varm dag som i dag, har man allermest lyst til at sidde i solen og nyde en stor is. For nogle uger siden havde min søster, som har bloggen “Min Paleo Verden”, lavet denne fantastiske islagkage. Desværre bor vi ikke tæt på hinanden, så jeg måtte nøjes med at savle over hendes fine billeder, og drømme mig til et stykke af lagkagen. Dagen efter besluttede jeg mig for at lave samme projekt, dog ikke som lagkage, men i stedet en regnbueis med vanilje, kakao og hindbær. 

Regnbueis, ca. 6 pers:

4 store, modne bananer, i skiver og fryses

Del de frosne bananer i tre portioner. Kom en portion i en foodprocessor sammen med 1 tsk ren vaniljepulver og evt. 1-2 spsk mælk, fx kokosmælk. Blend indtil isen har en jævn konsistens á la soft-ice. Fordel is-massen i en rugbrødsform (1L) eller brug hvilken form du har, men beklæd den med husholdningsfilm.

Kom endnu en portion frosne bananer i din foodprocessor sammen med 3 spsk frosne hindbær, 3 spsk rismalt sirup og blend igen. Fordel med lyserøde is-masse ovenpå den hvide del.

Blend de sidste bananer med 1 spsk god kakaopulver og 2-3 spsk rismalt sirup. Fordel med mørke is-masse ovenpå den lyserøde og stil formen i fryseren. Lad isen fryse nogle timer, og tag isen ud i god tid inden den skal spises.

Du kan også lave en lyn hurtig soft-ice af frosne bananer, og jeg lover det smager helt fantastisk.

Banan-is

Banan softice med lakrids og jordnødder, 2 pers.:

2 modne bananer
4-5 spsk mandelmælk, andre typer af mælk kan bruges
1 spsk ahornsirup
1 tsk rå lakridspulver

Pynt:
2 spsk usaltede jordnødder

Skær bananerne i skiver, kom dem i en pose, og læg dem i fryseren et par timer, til bananskiverne er helt frosne.

Kom bananerne i en foodprocessor eller minihakker sammen med mælk, sirup og lakridspulver – pas på ikke at komme for meget mælk i, da konsistensen let bliver for tynd. Blend det hele godt sammen, indtil isen har en tyk og cremet konsistens – isen skal være så tyk, at du kan lave kugler af den.

Pynt isen med grofthakkede jordnødder, og server den med det samme.

The post Sund regnbueis appeared first on The Food Club.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 76

Trending Articles